Denne bog har et fælles vejledende tema, nemlig muligheden for arkitekturkritik i Danmark i dag. Nathan Romero Muelas siger om bogen:”Da jeg kommer fra et land, hvor praktiserende arkitekter hengiver sig til arkitekturkritik af lyst og harme (Oriol Bohigas, Rafael Moneo, Solá-Morales .

. .

), blev jeg i starten overrasket over mine danske kollegers mildhed og forsigtighed. Jeg troede, det var et spørgsmål om temperament eller endda manerer, i retning af 'tavshed er den hårdeste kritik'.

I dag tror jeg, der er mere i det. Nogle aspekter af kritikkens langsomme død i arkitekturen er helt sikkert verdensomspændende fænomener: i webbaserede udgivelser er næsten alt tilladt.

Almindelig promovering uden uafhængig redigering træder i stedet for et dybdegående kritisk filter. Men nogle andre aspekter er mere relateret til en slags ’fagets økologi’, som er særlig for Danmark.

Det har med størrelse at gøre, (vi kender alle hinanden), men også med økonomi. I stigende grad udformes tegnestuerne, så de passer til tidens skiftende arkitekturpolitik, og mit indtryk er, at en atmosfære af imødekommenhed og enstemmighed betragter uafhængig kritik som at 'rokke båden'.

Under sådanne forhold, er det at være kritisk at være professionel selvmorderisk. Og måske er det derfor, de officielle store avisers arkitekturkritikere er journalister, ikke praktiserende (eller i det mindste uddannede) arkitekter, og ofte byder kritikken ikke på andet end intetsigende beskrivelser og rygklapperi.

Disse aspekter fortjener at blive undersøgt. ”Artiklerne i bogen blev oprindeligt udgivet som blogindlæg af Arkitektens Forlag og Akademisk Arkitektforening.

Bogen er generøst støttet af Statens Kunstfond og Dreyers Fond. .